Flere politiske partier vil have rygning forbudt for de indsatte i landets fængsler, fordi fængselspersonalet udsættes for passiv rygning. Det er at skyde spurve med kanoner.
Jeg kommer som forsvarsadvokat i de danske fængsler hver uge. Mine klienter har – i lighed med deres medindsatte – maksimalt een time ude under åben himmel per dag. Allerede alt for lidt. Men de vil blive begrænset til kun at ryge i dette tidsrum, hvis det står til politikerne. At begrænse en af de eneste glæder de indsatte har; en af de eneste friheder de har, vil være uforholdsmæssigt. Det vil være et ekstremt indgreb, der vil skabe stor frustration på gangene og vil på ingen måde bidrage til et godt ”indeklima” i de danske fængsler. Hverken i den indsattes egen psykologi, mellem indsatte eller mellem indsatte og fængselsbetjente.
En smøg kan derimod ofte være med til at dulme det afsavn de indsatte har, skrue lidt ned for den fortvivlelse de har over den handlingslammede situation de jo er i, og den derved forbundne frustration. Det er en ”pacifier”.
Risiko for passiv rygning er minimal
Fængselspersonalet kommer kun ind i cellerne ganske kortvarigt, når der skal afleveres mad, når de indsatte skal på gårdtur eller have besøg. Faktisk kommer de ikke ind. De står i døråbningen. Det er sammenlagt få sekunder sammenlagt om dagen, der måske løber op i et minut. De ”arbejder” ikke i cellerne, som det argumenteres af politikerne. De indsatte rydder selv op og gør rent. En risiko for passiv rygning er helt minimal.
Såfremt man som fængselsbetjent ikke vil have en lille smule røg i lungen i de få minutter man er udsat for det om dagen, kan man tage en ”luftforureningsbeskyttelsesmundkurv” på, mens man står i døråbningen, så er problemet løst. Det er i øvrigt mit indtryk, at fængselspersonalet selv holder meget af tobak. Men det er naturligvis alene på øjemål.
Gode, gamle Fjodor Dostojevskij sagde: “Et samfunds grad af civilisation kan vurderes ud fra behandlingen af dets fanger….”.
Dette forslag er ikke højt civiliseret.